Regler for "gør-det-selv-el"

Danmark er det Sikkerhedsstyrelsen, der fastsætter, hvilke el-opgaver du, som privat, selv må løse.

Det el-arbejde, du selv må udføre i den faste installation, ændrer ikke grundlæggende ved installationen. Derfor skal installationen i din bolig stadig opfylde de installationsregler, der var gældende på det tidspunkt, hvor din el-installation blev etableret. Husk altid at slukke for strømmen i tavlen, før du selv foretager el-arbejde. Og er du det mindste i tvivl, så kontakt din el-installatør. Også efter, at du selv er startet. Hellere stoppe og tilkalde hjælp end at løbe nogen form for risiko.

"gør-det-selv-el"

Når strømmen er afbrudt, må du ifølge Sikkerhedsstyrelsen selv
  • Udskifte indendørs, normaltætte stikkontakter med jord - med tre huller - op til 250 V i boligen. Det forudsætter dog, at boligens el-installation er beskyttet med en HFI/HPFI-afbryder.
  • Reparere el-apparater (for eksempel udskifte ledningen, der fører strøm til apparatet) og udskifte fatninger.
  • Udskifte indendørs, normaltætte afbrydere og stikkontakter uden jord - og dermed med to huller - op til 250 V i boligen
  • Sætte lamper op og tage lamper ned i boligen. Det gælder også lavvolt belysning (halogenlampesæt), som leveres med transformer, lamper, ledninger og monteringsvejledning, i samlet sæt.
  • Ændre og reparere svagstrømsstyrings- og reguleringssystemer, som anvendes til at styre stærkstrømsfunktioner, for eksempel omprogrammering af intelligente styringer.
  • Udskifte eller montere stikpropper, ledningsafbrydere (tænd/sluk på en ledning), apparatkontakter (tænd/sluk på et el-apparat) og transportable stikkontakter (forlængerledninger med plads til ét eller flere stik for enden).
  • Udskifte almindelige afbrydere til lysdæmpere eller til afbrydere med tidsfunktion og lignende i boligen.

Autoriseret installatør

Vi er din lokale elektriker og el-installatør i områderne omkring Lemvig, Struer og Vemb, og vi udfører alle typer opgaver inden for vores felt. Så skal der bygges om eller bygges til, eller er der problemer med de elektriske installationer, står vores el-installatør og elektriker til rådighed, så arbejdet bliver udført autoriseret og sikkert.


Jesper Nielsen

Autoriseret el-installatør

Få en el-installatør
til at tjekke dine installationer

Når du køber ny bolig, er der mange ting, du skal være opmærksom på i forhold til de elektriske installationer. Det gælder, uanset om du køber et gammelt eller et nyt hus. Kontakt os, så gennemgår vores elektriker dit hus og tjekker, hvordan installationerne ser ud. Kontakt din lokale el-installatør på telefon 97 81 03 61 eller på mail lomborgel@gmail.com og hør mere.

Kontakt os her